Juni er den lyseste sommermåned og præsenterer årets lyseste tid. Skærsommer-måneden er opkaldt efter Juno – den romerske gudinde for kvinden og ægteskabet.
Juni er fuld af dyrebørn, der nu skal stå på egne ben. Vild kørvel blomstrer i grøftekanterne og svalerne sender deres første kuld unger på vingerne.
Nu blomstrer skovstjernen – Danmarks eneste syvtakkede blomst. Trods navnet findes den også på den næringsfattige, træløse hede. Den klarer sig godt i fattige kår, hvor konkurrencen ikke er for hård med andre vækster. Den fine, hvide blomst kan ses i hele juni.
Det er en fryd når hylden blomstrer – med store klaser af fine, små, hvide blomster. Fra gammel tid havde hylden en særlig plads. Man sagde at her boede hyldemor – en af de gode ånder. Derfor fik træet gerne lov at stå ved huset. Hvert år i juni ynder min kone og jeg at samle hyldeblomster til hyldeblomstsaft. Det er også et hit, særligt hos børnene, at dyppe en blomsterskærm i pandekagedej (også kendt som hylde-kærester) og stege den på bålpanden.
I Danmark har vi adskillige arter af cikader – og en af de farvestrålende af slagsen er blodcikaden, der er kommet til Danmark i de senere år. Alle vores cikader er ret små og høres ikke som i Sydeuropa og troperne. Der er dog en man let finder spor fra en sommerdag. Det er skumcikaden. Går man en tur over engen i halvhøjt græs en juni-sommerdag er det ikke svært at finde “spytklatter”, der sidder på græsset. Fænomenet kaldes populært for “gøgespyt”. Skummet beskytter skumcidadens nymfe mod udtørring og fjender.
Tusindtal af haletudser transformeres til små frøer og tudser og går på land. Til tider kan det myldre med hundreder, ja tusinder af små padder, der går i land for første gang. For mange fugle er det festdage – og på bredden står hejren gerne klar til at tage imod. Nogle af de små, nye padder klarer dog skærene og vender trofast tilbage – år efter år til det samme vandhul og sikrer nye generationer.
I juni er fuglesangen på retur. Der er heldigvis stadig masser af fuglesang – særligt i de tidlige morgentimer, men i løbet af måneden har mange fugle overstået ynglesæsonen. Efter Sankt Hans er skoven og haven blevet lidt mere stille. Heldigvis er der nogle fugle, der holder ved – og enkelte, der synger året rundt som gærdesmutten og rødhalsen.
Rådyrets lam er i løbet af juni blevet så store at de nu følger moderen. Der er meget nyt at lære. Den gamle rå er altid på vagt og opmærksom på alle lyde og dufte. Lammene leger ubekymrede og det er herligt at betragte sommerkåde rålam fjolle rundt. De er dog lynhurtigt klar til flugt, hvis moderen signalerer fare på færde.
Valmuerne blomstrer i vejkanterne. Flere og flere kommuner har set lyset i ikke bevidstløst at slå vejrabatternes vilde blomsterflora medmindre der er et reelt trafiksikkerhedshensyn. “Uordentligt” vil nogle mene, men vejrabatter og grøftekanter kvitterer med masser af vilde blomster, der her har et fristed, der ikke sprøjtes. En af dem er valmuen. Man fristes til at plukke de smukke, røde valmuer, men blomsterne smider kronbladene inden de når i vasen.
Omkring midsommer i de sene aftentimer høres af og til en klagende piben fra skovhornuglens unger, der tigger mad. Er man ikke bekendt med lyden, kan man længe undres og det lidt vemodige kald i skumringen. Det varede adskillige sommernætter før jeg selv løste mysteriet og fandt ud af, at det var skovhornuglens unger, der sidder og kalder på forældrefuglene. Nogle tiggeprinse er de! Du kan høre lyden på NaturGuide.dk – sammen med mange andre af nattens lyde.
Går man en tur en sen og lun sommeraften eller sommernat – gerne langs en eng eller et moseområde, kan man være heldig at opleve sankthansormen, Danmarks ildflue – der i øvrigt hverken er en orm eller en flue, men en bille. Hunnen af sankthansormen sidder i græsset og udsender et gulligt-grønligt lys for at lokke hannerne til parring. Sankthansormene er mest aktive fra sankthans til langt ind i juli.
