Naturen i oktober

Naturen netop nu af Marianne Riis.

Oktober er måneden hvor træerne nu for alvor skifter til efterårsfarver i utallige gule og røde nuancer. Jo koldere oktober, jo rødere bliver skoven.
Mange trækfugle ankommer fra nord for at tilbringe vinteren i Danmark – eller blot gøre ophold før den videre rejse mod syd.
Den første nattefrost optræder som regel i oktober og årstiden får bla. mus til at søge ind i vores huse. Også vores nationalsommerfugl; nældens takvinge finder en garage, et skur eller måske en fuglekasse, hvor den kan sove til næste forår.

Egeblade i smukke efterårsfarver. Foto: NaturGrafik.dk

De farverige silkehaler kommer fra nord.
Det er ofte midt/sidst i oktober at den eksotiske og smukke silkehale besøger landet. Silkehalen yngler ikke i Danmark men i vinterhalvåret besøger den farvestrålende fugl ofte landet som træk- og vintergæst når det bliver for koldt i det nordligste Skandinavien som er et af den normale levesteder. Det er en meget tillidsfuld fugl som man ofte kan opleve på nær hold. Læs mere om silkehalen her.
Fra det nordlige Skandinavien trækker sangsvanerne ned over Danmark, hvor mange tilbringer vinteren. Som navnet angiver kan man høre svanerne “synge” når de kommer trækkende forbi. En dejlig lyd – fuld af stemning, nordisk tundra og urtid.
Svanerne giver koncert hele vinteren og adskiller sig dermed fra vores egen svane – knopsvanen, der kun formår at sige nogle få hvin og snorkelyde.
Det er også i denne tid, at de mange smukke drosler, som eksempelvis vindrosel og sjagger kommer på besøg for at overvintre på vores bredegrader.

Den smukke silkehale kommer på besøg fra nord. Foto: Randen Pedersen CC BY-SA 2,0, wikimedia

Pindsvinet søger ly for vinteren.
I disse dage har pindsvinet travlt med at æde så der kan komme sul på kroppen til at stå imod den lange vinter. Snart søger pindsvinet efter steder, hvor den kan sove vintersøvn – gerne i kvasdynger og kompostdynger. Du kan selv lave en kasse til pindsvinet i et hjørne af haven og dække den med blade og evt. græstørv. Under vintersøvnen slår pindsvinet energi-sparefunktionen til og hjertet slår meget langsomt. Læs mere om pindsvinet og hvordan man bygger en bolig til den her.

Det er i efteråret, at pindsvinet søger efter steder, hvor den kan sove vintersøvn. Foto: Jörg Hempel CC BY-SA 2,0, wikimedia

Årets måske sidste hugorm?
Det er også i denne tid, at hugormen begynder at søge mod deres vinterkvarter. Dog kan man på lune efterårdage stadigvæk være heldig at få et hurtigt glimt af en hugorm når den forsøger at suge den sidste varme ud af solen. Snart går de i dvale for vinteren, men skal inden da finde et egnet overvintringssted. Som regel har de et egnet vinterkvarter som de genbruger og skal nå frem til inden kulden for alvor sætter ind. Hugorme kan overvintre sammen i større kollektiver. F.eks. i en gammel rævegrav. Da slanger ikke har bevægelige øjenlåg sover de med åbne øjne. Det er også i oktober, at firbenene går i dvale for vinteren. Læs mere om vinterdvale og vinterhi her.

PÅ solrige efterårsdage kan man stadigvæk være heldig at møde hugormen når den varmer sig inden de går i dvale i deres vinterhi. Foto: NaturGrafik.dk


Myrerne søger ned i tuens indre.
Skovmyrerne tåler ikke frost og dør allerede ved 1-2 graders kulde. Derfor er de nu søgt ned i myretuens indre eller den del af tuen, der ligger under jorden. Herinde sker der en nedbrydning af det døde plantemateriale som myrerne har bygget tuen af. Når svampe og bakterier nedbryder myretuen udvikles der varme, der hjælper til at holde myretuen frost fri.

I de helt store myretuer er der ofte varme nok i tuens indre til at holde boet frostfrit igennem vinteren. Foto: NaturGrafik.dk

Danmarks fugleedderkop er på frierfødder i oktober.
Den danske repræsentant for fugleedderkopperne er nu særlig aktiv. Arten gemmer sig normalt i tunneler i jorden, men nu kommer hannerne frem i deres søgen efter en hun. Det er ikke uden risiko at hannerne begiver sig ned i hunnens bo. Læs mere her

Danmarks fugleedderkop
Nordlig fugleedderkop (Atypus affinis) . Om efteråret kommer hannerne frem. De er nu på frierfødder.

Dåhjortene er i brunst.
Dåviltet er Danmarks næststørste hjortevildtart efter kronhjorten. Man kan bl.a. kende den ved, at det hvide spejl er omkranset af sorte streger i siderne samt på midten så det bagfra ser ud til at der står skrevet 111. Brunstperioden starter i oktober og varer langt ind i november. Hjortene samles på såkaldte brunstpladser hvor dåerne (hunnerne) så opsøger dem og vælger hvilken hjort de vil parre sig med.

Dåhjorte med deres skovlformet gevir er let at kende fra de andre hjortearter herhjemme. Foto: Nejmlez CC BY-SA 3,0, wikimedia

Jupiter – solsystemets største planet ses natten igennem.
Solsystemets største planet kan tydeligt ses på himlen her i oktober. Planeten står op mod nordøst og kan ses fra sent aften til solopgang. Læs mere om efterårets planeter her.

Naturen netop nu er udgivet i samarbejde med NaturGuide.dk – Danmarks natur på nettet.

- Annonce -

Læs også...

X

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Se privatlivs-politik.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk