Naturen i december

December er årets mørkeste tid og dog også måneden, hvor mørket vender og dagene langsomt begynder at tiltage i længde.

December regnes for at være den første vintermåned. December er opkaldt efter det latinske decem, der betyder “ti”. I den gamle romerske kalender startede året nemlig i marts og ikke som i dag i januar.
Fuglene har nu travlt med at udnytte de sparsomme lyse timer til at søge føde. Det er oplagt at tage i skoven og finde ting til juledekorationer. I statsskovene må du også gå uden for vej og stier. Er der faldet sne er der muligheder for at kigge på dyrespor.
Læs mere om hvad og hvor man må sanke her.

Vintergrønne skovmærker.
I skovbunden i løvskove vokser den vintergrønne Skovmærke, hvis blade indeholder stoffet kumarin. Dette stof giver Skovmærke en dejlig duft af sommer og nyslået hø. Prøv at indsamle nogle blade og lade dem tørre derhjemme.
Skovmærke kan også give smag til din kryddersnaps eller din te, hvis du er på “vildmarkstur”, men da kumarin regnes for giftig i større mængder, så undgå overdreven brug.
Også kaprifolie kan have grønne blade i december med et næsten forårsagtigt udseende. Endnu mere udbredt er Skovsyre, der gerne findes i bunden af nåleskove.

Sektor-edderkoppen ses i vindueskarme
På trods af vinterkulden kan der stadig opleves aktive edderkopper. Netop nu bemærkes især sektor-edderkoppen, der gerne gemmer sig i sprækker i døre og vindueskarme, hvor den sikkert nyder godt af husets varmetab.
Sektoredderkoppen friholder en kile (sektor) i sit hjulspind til sin alarmtråd. Har man først øje for det er det derfor let at genkende nettets ejermand.

“Tuder uglen i december bliver det en streng vinter!”
Om vinteren tuder natuglen hyppigere. Et ordsprog siger: “tuder uglen i december bliver det en streng vinter!”
Lytter man i de sene aftentimer kan man måske i det fjerne også høre de første han-ræve gø. Det er et tegn på at parringstiden, kaldet rolletid, nærmer sig. Læs her mere om nattens lyde.
I december er der også megen aktivitet hos de mindre fugle. I skoven kan der virke stille, men de små fugle, særligt mejserne og fuglekongerne i granskoven, er meget aktive. Fuglene har travlt med at udnytte de lyse timer til at søge føde. Vinteren er hård for mange fugle. Særligt småfugle er udsatte da de har en relativ større overflade i forhold til deres kropsvolume og derved lider et større varmetab. Undersøgelser viser at ca. 70 % af sommerens nye blåmejser ikke overlever til deres 1-års fødselsdag.

Vinteraktive insekter.
Lille frostmåler – en natsværmer, kan ses i december, hvor den ofte sidder på ruder eller fanges i lygteskær fra biler. Det er kun hannen, der har vinger og kan flyve. Den vingeløse hun kravler op på en gren og udsender natsværmer-parfume, såkaldte feromoner, der kan lokke hanner over store afstande. Læs mere her.
På milde dage kan man også opleve små sværme af dansende vintermyg, men bare rolig de stikker ikke! Det gør til gengæld den store kældermyg (Culiseta annulata). Oplever du myggestik om vinteren er sandsynligvis kældermyggen, der står bag. Det er de befrugtede hunner, der overvintrer. I ny og næ forstyrres de i deres vinterhvile og får lyst til en tår menneskeblod.
Gemt under bark og blade sidder citronsommerfuglen i dvale og venter på foråret.
I december kan man opleve små snelopper i mosset, hvis man har øjnene med sig. Snelopper er vinterdyr – og har trods navnet intet med lopper at gøre, men er en lille vingeløs flue. I stedet for at flyve, hopper den i vældige loppehop. Normalt findes snelopperne i det åbne landskab, men du kan også træffe dem når du er på tur inde i granskoven efter ting til juledekorationen.
Snelopper kan være aktive – selv når temperaturen er omkring frysepunktet. Ja, selv henover sneen kan man af og til møde snelopper.

Vildlaksen & strandkrabben yngler.
Lige nu er de danske vildlaks i flot, guldfarvet yngledragt. Efter flere år i havet svømmer laksene tilbage til præcis de åer, hvor de er udklækket for nu selv at yngle. Sådan er det foregået i 10.000 år! En stor hun-laks kan rumme mere end 8000 æg som hun lægger i et iltrigt område med stengrus.
Han-laksen får i yngletiden en vældig krog på underkæben, hvilket næsten får den til at ligne et søuhyre. Mange af laksene dør af ren anstrengelse når yngletiden er overstået.
Det er også i denne tid, at strandkrabben yngler. Strandkrabben er kønsmoden som 2-3 årig og når hannen har fundet en hun der for nyligt har skiftet skal befrugter han hendes æg. Æggene er orange og de mange æg, helt op til 180.000 stk., bærer hun under hendes hale. Æggene udvikles på lidt dybere vand og når de små larver kommer søger de til sammen til overfladen for at være der i et par uger. Herefter er det retur til havbunden hvor de i løbet af 1-2 måneder gennemgår det sidste udviklingsstadie inden de er små krabber. De små krabber søger til sidst mod lavere vand hvor de bliver til de er kønsmodne. Strandkrabber kan tåle stor variation i saltforholdene og kan overleve i temperature fra 0 til 30 graders varme.

Spidsmusen skrumber ind
Her i vinterperioden er der mange dyr der har en særlig tilpasningsevne til den kolde tid. Nogle sover vintersøvn eller går i dvale. Spidsmusen har sin egen metode. Det hyperaktive, lille dyr skrumper simpelthen ind. Knogler bliver kortere og muskler bliver mindre. Det er resultat og tilpasning til vinterens sparsomme fødekammer.
Mange andre pattedyr er gået i vinterdvale. det gælder eksempelvis for alle vores arter af flagermus. I nogle udhuse og skure kan man finde dem, hængende med hovedet nedad imens de sover. Pindsvinet er også gået til ro og putter sig et sted under en grendynge eller måske i en hule du selv har bygget til dem. I Danmark er muldvarpen derimod stadig aktiv og haven kan nemt få nye muldvarpeskud, der skyder op over sneen.

Se også Nisseskæg – et naturfænomen
Muldvarpens søde juletid

Naturen netop nu er udgivet i samarbejde med NaturGuide.dk – Danmarks natur på nettet.

Marianne Riishttps://naturguide.dk
Marianne Riis er redaktør på natur- og outdoormagasinet NaturGuide.dk og har i en årrække arbejdet med formidling af Danmarks natur på nettet. Hun driver desuden siden VildMedHaven.dk, der har fokus på plads til havens naturlige dyreliv.
Tidligere artikelRødellen forbliver grøn
Næste artikelNaturen i Januar

Snup også...

Mere natur?

Lignende artikler