Maj er opkaldt efter Maia – den romerske gudinde for plantevækst og der er næppe nogen måned, hvor tingene spirer og gror som netop i maj. Bøgens blade lukker tæt i kronetaget og slukker lyset for anemonerne, der må takke af for i år. Maj er fuglesangens højtid og det er nu at fuglene synger kraftigst.
Gøgen ankommer fra Afrika
Gøgen er en kærkommen forårsgæst – også selvom den er en fæl redesnytler, der lægger æg i andre fugles reder – mens den selv lader hånt om forældrerollen. Kuk-kuk lyder det glad og bekymringsfrit over landet når gøgen i maj er retur fra Afrika.
Skovsyren blomstrer
Netop nu blomstrer skovsyren. Ikke så tæppe-dannende og prangende som de hvide anemoner, men de små blomster vinder ved nærsyn, hvor man ser de hvide kronblades fine violette årer. Skovsyre kaldes også for “surkløver” og de grønne blade er kendte for deres friske, syrlige smag. Som så meget andet bør den kun nydes i begrænset omfang da den indeholder oxalsyre, der er giftig i større mængder. Skovsyren står gerne på mager bund og ofte i halvskygge under nogle graner.
Den varmeglade, grønne frø begynder at kvække
Hvor de brune frøer forlængst har klaret ynglestrabadserne, så er det først nu at den grønne frø bliver i forårshumør. Først nu begynder temperaturen at blive passende på vores breddegrader for den kuldskære frø. På latin går denne relativt store frø under navnet Rana esculenta, der betyder “spiselig”. I Danmark er den lyst ikke lovlig, men andre steder – bl.a. i Frankrig leverer arten frølår til middags-tallerkenen. Den grønne frø er heller ikke selv en kostforagter – og kan finde på at æde mindre artsfæller – og endda fugleunger efter sigende. Grøn frø findes spredt over det meste af landet, men ikke i Nordvestjylland. Sidst i maj, når temperaturen er passende høj, lægger den grønne frø sine æg.
Nat-påfugleøje flyver
En af vores flotteste natsommerfugle flyver nu. Det er Lille Natpåfugleøje, der trods navnet, efter danske forhold er en ret stor natsommerfugl med et vingefang på op til 6-7 cm. Navnet “lille” skyldes at den har en større slægtning i Sydeuropa, der meget passende kaldes “Stor natpåfugleøje”. Hannen er også aktiv om dagen – særligt sidst på dagen. Han har to store fjerformede antenner, der i praksis er hans næse. Med antennerne kan han lugte sig frem til hunnerne på over 1 km afstand. Lille Natpåfugleøje træffes bl.a. på heder og græsarealer.
Råbukken fejer
I majskoven kan man ikke sjældent møde synet af en afbarket gren i ca. ½ meters højde. Det er typisk råbukken, der fejer sin opsats for at markere sit territorium – og fjerne de sidste rester af stængernes vinterhud – basten.
Rævehvalpene kigger frem fra rævegraven
Ræven får normalt hvalpe i marts. I takt med at hvalpene bliver større, vokser også trangen til at møde verden udenfor. I maj kan man opleve nysgerrige, legesyge rævehvalpe lege lige udenfor hulen. Både han- og hunræven hjælper med at passe ungerne, men det sker faktisk også at en storesøster fra forrige års kuld hjælper med at passe og bringe mad til det nye kuld.
Fuld af fugleunger
Maj er fuld af fugleunger. Ungerne deles op i de redeflyvne unger, der klarer sig straks efter ægklækningen og følger moderen kort efter – og de redefaste unger, der er nøgne og blinde og som må fodres direkte i reden af forældrefuglene. Til den sidste kategori hører bl.a. havens småfugle, hvorimod engens vadefugle og søens andefugle er “redeflyvne” og i stor grad selvhjulpne.
Læs mere om naturen i maj på NaturGuide.dk.
