asd

Mursejleren sejler sydpå uden jordforbindelse i 10 måneder.

For mig er lyden af mursejlere på himlen lig med lyden af sommer. Når sommeren slutter forsvinder også lydende af skrigende mursejlere over byens tage.

Af naturvejleder Niels Dahlin Lisborg

Mursejleren, der mest af alt minder om en stor svale, er om nogen fugl skabt til et liv i luften. En nyere undersøgelse publiceret i Current Biology har bekræftet, at uden for yngletiden rører mursejleren stort set aldrig jorden. Her taler vi altså 10 måneder næsten uafbrudt i luften! Der er næppe nogen anden fugl i verden med så lidt jordforbindelse. Lufthavet har alt hvad mursejleren behøver. Her jager den insekter med sit dertil designede brede gab. Mursejleren spiser og sover – og i det hele taget lever i luften. En ting kan den dog ikke klare til vejrs: opfostring af unger.
Ligesom svalerne kommer mursejleren til Danmark om foråret. Da vores land ikke kan tilbyde høje klipper, men til gengæld en rigdom på føde i form af masser af insekter, så erstatter mursejleren klipper med høje bygninger i byerne eller høje siloer i landområder.

I juni og juli er det mursejlernes højsæson hvad angår ynglesæson. Allerede i august-september trækker mursejlerne igen mod syd – mod Afrika, syd for Sahara.
Først til næste år vender de svalelignende fugle tilbage uden måske at have rørt jorden siden de var her sidst. Ret fantastisk! 

Det samme mursejlerpar kan i øvrigt holde sammen flere år i træk. 

Du kan høre lyden af skrigende mursejlere på NaturGuide.dk

Niels Lisborg
Niels Lisborg
Niels er naturvejleder og har de sidste 25 år arbejdet med naturforvaltning og naturformidling og har skrevet mere end 1000 artikler om Danmarks natur og dyreliv.
spot_img

Snup også...

Mere natur?

spot_img

Lignende artikler