Om vinteren er frøerne i dvale – ofte på bunden af en sø. Det sker dog at nogle, såkaldte vinterfrøer dukker op før tid. Disse frøer er langsomme og sløve – og derved et let bytte for frøspisere som ilderen og mårhunden – og flere fugle, herunder musvågen. Det resulterer ofte i et særligt fænomen – stjernesnot!
I går var jeg en tur forbi skovsøen. Her plejer at være en del brune frøer i det tidlige forår. Der var ingen frøer at se, men hist og her – ikke langt fra søbredden, lå store klumper af geléagtige masser. Stjernesnot bliver det kaldt i folkemunde. De ligner nærmest stykker af en vandmand, der er droppet ned fra himlen hist og her. Det er ikke noget at sige til at man har undret sig over fænomenet i århundreder – og tænkt at det måtte være noget, der er droppet ned fra himlen, da man af og til også kan finde det oppe i træer. På engelsk hedder fænomenet “star jelly” – og er kendt fra det meste af verden.
Det har dog intet med nedfald fra det ydre rum, men har en jordnær sammenhæng med de frøer jeg nævnte indledningsvis. Når et rovdyr eller rovfugl fanger og æder en hunfrø, så efterlades frøens æggeledere. De efterladte æggeledere suger fugt til sig og svulmer op til en geléagtig masse – og derved opstår det forunderlige stjernesnot.
