Naturen i februar

I naturen er februar en herlig måned, hvor vi tydeligt kan mærke at dagene er blevet længere og lysere. Vi kan have iskold vinter med hård frost og snedække, men ofte også mildt vejr med masser af forårstegn, hvor vintergækker og erantis står i haverne og musvitten glad synger “musvit-musvit-musvit”, duerne kurrer og haren føder de førte harekillinger.

Februar var oprindeligt årets sidste måned i følge den romerske kalender. Året blev i en tidligere romersk kalender fastlagt til 12 passager af månen, i alt 355 dage (før den julianske kalender med 365 dage indført af Julius Cæsar) Da romerne mente, at lige numre betød uheld, blev månedernes længde fastlagt til enten 31 eller 29 dage. For at året skulle gå op med 355 dage var der nødvendigvis én måned, der måtte nøjes med 28 dage. Det blev årets sidste måned februar. I dag bruger vi den gregorianske kalender indført i Danmark i 1700, men den korte februar er videreført i vor tids kalender.

Duehøgen kalder

Mange rovfugle yngler tidligt på året. Det gælder også for duehøgen som kan høres kalde over skoven allerede i januar og februar. Duehøgen genbruger gerne sin gamle rede, der tilbygges og udbedres. Det er primært hannen, der står for dette arbejde. Reden er normalt placeret i et gammelt løvtræ højt til vejrs. Æglægningen venter normalt til foråret, hen i marts.

Spætten trommer

Der er noget særligt ved at høre Stor flagspættes trommehvirveler en stille vinterdag i skoven. På milde februardage er spættens tromme et varsel om at vinteren er aftagende og lyset er på vej. Spætten har en særlig kraniekonstruktion, der gør at fuglen ikke får hjernerystelse når den trommer med ca. 20 hak i sekundet. Spættens trommen intensiveres med forårets komme.

Trækkende sanglærker på himlen

En af mine favorit-fuglestemmer er nok lyden af den allerførste lærkesang. Allerede tidligt i februar kan man høre trækkende lærker på himlen. Fuglenes kald afslører dem. Sidst på måneden kan man på milde dage være heldig at høre lærkens klassiske sang – ofte ved kystnære strandenge. Lærken er en såkaldt “vejrfugl” Slår februar ikke usædvanligt over i hård frost og kulde så vender lærkerne næbbet mod syd igen og flyver mod mildere forhold – for atter at vende tilbage når vejret igen bliver lunere.

Gærdesmutten synger

Gærdesmutten er at finde blandt Danmarks mindste fugle. Når frosten bider er det forholdsvis sværere for små fugle at holde varmen. Her kan de små gærdesmutter hjælpe og udnytte hinanden. En fuglekasse i haven kan udnyttes af mange gærdesmutter, hvor der i en og samme kasse overnatter mange sammen for at holde varmen. Gærdesmutten er en af de få fugle, der også synger om vinteren. Særligt på milde februardage kan den lille fugls kraftige sang høres. Det er ganske imponerende, at så lille en fugl kan synge så højt og kraftfuldt.

Dukatbæger-svamp giver vinterskoven farve

Der findes en del fine vintersvampe, hvor Judasøre og Gul bævresvamp er nogle af de almindelige. Af og til kan man finde en smuk, orange svamp på døde grangrene – typisk ædelgran. Her er det Stor dukatbægersvamp, der trods navnet er nogle små svampe, der dog i den grad giver vinterskoven farve. Er der faldet sne er kontrasten særligt i øjnefaldende.

Korsnæbbet har æg i reden

Lille korsnæb er almindeligt udbredt i større nåleskove – og en af de fugle, der vandt udbredelse med nåletræernes indpas. Fuglens særlige næb har givet korsnæbbet navn. Det er et eminent værktøj til at lirke grankoglernes frø ud af koglerne. I februar er der masser af kogler – og af samme grund har korsnæbbet allerede nu æg i reden. Det giver mening at bringe unger til verden når fødegrundlaget er optimalt. Det er ikke usædvanligt at æggene udruges omgivet af sne på grenene.

Lækatten er i sne-kamouflage

Lækatten – eller hermelinen, er det eneste pattedyr i Danmark, der får hvid pels om vinteren. I sommerhalvåret er dyret brunt. Længere mod nord i Skandinavien ses det også med sneharen og polarræven. I Danmark er det ikke længere så praktisk at skifte til hvid når vinterne ofte forbliver grønne. Længere mod syd skifter lækatten ikke til hvid – og spørgsmålet er om det efterhånden også – gennem evolutionen – vil ske i Danmark.

Kilder: Videnskab.dk, Wikipedia, NaturGuide.dk

Niels Dahlin Lisborg
Niels har siden barnsben haft interesse for Danmarks natur og arbejder i dag fuld tid med naturforvaltning. Uddannet skov- og landskabsingeniør og naturvejleder. Har i en lang årrække været skovfoged og projektleder med fokus på naturgenopretning og naturpleje. I dag naturforvalter ved bl.a. naturreservatet Vejlerne.
spot_img

Snup også...

Mere natur?

spot_img

Lignende artikler