Mælkebøtten – mere end 100 blomster i ét blomsterhoved

Mælkebøtten er en kurveblomst. Man kan næsten sige en kurv af blomster. Der er nemlig mange blomster i bare et blomsterhoved. Plukker du en mælkebøtte og kigger nærmere på blomsten, så kan man finde mange småblomster. Hver griffel tilhører hver sin blomst! Prøv at tælle, hvormange blomster der er i en plante. Du vil ikke sjældent kunne tælle over 100 små blomster.

Hver griffel er en blomst. I et mælkebøttehoved kan der være over 100 blomster.

Mælkebøtter er på trods af deres umiddelbare skønhed og brede anvendelse (fra vin til salat) ikke lige populær hos alle haveejere. Det skyldes nok især mælkebøtternes utrolige evne til at sprede sig. Og her kan mælkebøtterne noget særligt! De kan formerer sig uden bestøvning (nærmest som en jomfrufødsel) og kan sende utallige spiredygtige frø ud i landskabet, der som små faldskærme flyver vidt omkring.

En samling afblomstrede mælkebøtter er klar til at sende tusinder af frø – såkaldte fnok, ud på en flyvetur, hvor nye mælkebøtter kan spire frem.

Selvom mælkebøtterne hos os ikke umiddelbart er afhængige af bestøvning, så søger insekterne i vid udstrækning til mælkebøtter og nyder godt af både nektar og pollen. Det kan derfor virke som spild af gode kræfter for mælkebøtten at bruge energi på at danne polen og nektar, men alligevel ikke helt. Bestøvning mellem planterne forekommer dog og så dannes der frø med kønnet befrugtning. Derved bringes nye gener ind i mælkebøtteslægten.

For en botaniker er mælkebøtter et botanisk mareridt, da der i Danmark findes omkring 400 småarter. For de fleste af os er en mælkebøtte bare en mælkebøtte.

Mælkebøtterne har en lang sæson og kan ses fra marts (et hit for citronsommerfuglen) til ind i efteråret. Selv i januar har jeg fundet mælkebøtter i blomst. Højtiden er dog i maj, hvor hele marker kan være dækket i gult.

En citronsommerfugl på en tidlig mælkebøtte.

Vidste du, at mælkebøttens saft kan smøres på huden efter berøring af brændenælder og hjælpe som et let smertestillende middel? Du kan også lave mælkebøttechips af mælkebøtteblade. Se her på NaturGuide.dk hvordan: mælkebøttechips

Kilder: 99arter.dk, bestøvning og biodiversitet/Faglig rapport fra DMU nr. 831, netdoktor.dk, haveabc.dk.

Niels Dahlin Lisborg
Niels har siden barnsben haft interesse for Danmarks natur og arbejder i dag fuld tid med naturforvaltning. Uddannet skov- og landskabsingeniør og naturvejleder. Har i en lang årrække været skovfoged og projektleder med fokus på naturgenopretning og naturpleje. I dag naturforvalter ved bl.a. naturreservatet Vejlerne.
Tidligere artikelNaturen i maj
Næste artikelNaturen i juni

Snup også...

Mere natur?

Lignende artikler