Aurora på engkarse.

Tilbage i den gamle romerske mytologi er Aurora gudinden for morgenrøden. Aurora fornyer sig selv hver morgen ved daggry og flyver over himlen og bebuder morgenens ankomst. Hendes bror er solen og hendes søster er månen. I dag kender vi nok bedre Aurora som navnet på en af forårets skønneste sommerfugle.

Af naturvejleder Niels Lisborg.
Ligesom gudinden bebuder aurora-sommerfuglen på sin vis starten på noget nyt: foråret, hvor alting grønnes og blomstrer. Aurora-sommerfuglen (Anthocharis cardamines) flyver fra sidst i april til et stykke ind i juni, hvorefter den forsvinder – og vi må vente med gensyn helt til næste forår. Især hannen gør sig bemærket med sine smukke orange forvinger.

Hannen af aurora-sommerfuglen med orange vingespidser. Foto: Michael H. Lemmer, CC BY-SA 2.5, Wikipedia.

I naturens verden er der altid en sammenhæng og et kredsløb, der går i spænd. I maj blomstrer engkarsen – nogle med hvide blomster, men ofte med sarte lyserøde farver. Netop engkarsen er en favorit for aurora-sommerfuglen, da sommerfuglens larve lever af engkarse. Hunnen udvælger nøje en tilpas stor plante, så hendes larve har mad nok til at spise sig stor og siden udvikle sig. Hun lægger ofte kun et enkelt æg på hver plante. Kigger man godt efter kan man se det fine, orange æg, der under lup har en smuk rillet form – et helt lille kunstværk.
Larven udvikler sig ret hurtigt og er allerede udvokset efter 2 – 3 uger. Herefter siger den farvel til resten af den danske sommer og forpupper sig. I den lille puppe venter larven på at efteråret og siden vinteren passerer, så det igen kan blive forår. I den tid forvandler larven sig inde i puppen til en sommerfugl, der er klar til at bryde ud af sit trænge børneværelse, når forårssolen igen stråler over Danmark.

Det orange æg fra aurora-sommerfuglen (markeret med rød cirkel).